Rygestopkursus

Til dig, der ønsker at kvitte tobakken med støtte fra andre.

Tilmeld dig et gratis rygestopkursus. Det foregår i en gruppe på 7-15 deltagere og ledes af en professionel rygestoprådgiver. Gruppen mødes fem gange i løbet af seks uger. En kursusgang varer fra 1,5-2,5 time.

Du skal ikke være røgfri, når du starter på kurset. Der aftales en fælles stopdato sammen med rygestoprådgiveren og de andre deltagere på holdet. 

På kurset arbejder vi bl.a. med:

  • Forberedelse af dit rygestop og vaneændringer
  • Abstinenser, nikotinafhængighed og helbredsfordele
  • Strategier til at fastholde rygestoppet.

For at kunne deltage på kurset skal du være bosat i Københavns Kommune.

Tilmeld dig kurset

Tilmeld dig kurset ved at følge linket herunder eller ved at ringe til Stoplinien på 80 31 31 31.

Tilskud til rygestopmedicin

Chancen for at blive røgfri er fem gange større, når du kombinerer rygestoprådgivning og rygestopmedicin. På kurset er der mulighed for tilskud til rygestopmedicin på op til 1000 kr. årligt. Her kan du se en liste over de apoteker, hvor du kan indløse din værdikupon til rygestopmedicin.

Vær opmærksom på, at kuponen skal indløses inden for en uge på et af nedenstående apoteker. Kuponen kan ikke indløses til kontanter og kan kun benyttes til rygestopmedicin. 

Apoteker, der udleverer rygestopmedicin

Vis alle

Amager

  • Sønderbro Apotek, Amagerbrogade 158, 2300 København S

Brønshøj

  • Linde Apotek, Frederikssundsvej 152, 2700 Brønshøj

Nørrebro

  • Nørrebro Apotek, Nørrebrogade 8, 2200 København N 
  • Sct. Stefans Apotek, Nørrebrogade 140, 2200 København N 
  • Svalen Apotek, Nørrebrogade 224, 2200 København N  

Valby

  • Trekroner Apotek, Vigerslev Alle 38, 2500 Valby

Vanløse

  • Vanløse Apotek, Vanløse Torv st. 123, 2720 Vanløse 

Vesterbro

  • Enghave Apotek, Enghave Plads 25, 1670 København V 
  • Sydhavns Apotek, Borgbjergsvej 15, 2450 København SV  

Østerbro

  • Triangel Apotek, Nordre Frihavnsgade 3, 2100 København Ø
  • Østerbro Apotek, Østerbrogade 101, 2100 København Ø

Kontakt

Røgfrit København