FastHoldet

Til dig, der ønsker at holde fast i dit nikotinstop.

Et rygestop/nikotinstop kan ses som en tretrinsraket:

  1. Ønsket om at stoppe
  2. Stoppet
  3. Fastholdelse af stoppet.

Det første år er det sværeste og desværre er det også i den periode, der sker flest tilbagefald. Det første år er nemlig fyldt med udfordringer, rygetrang, nedtrapning af lægemidler til nikotinafvænning og sociale sammenkomster som trigger rygetrangen mv.

På FastHoldet hjælper vi dig med at tackle de svære situationer. Sammen med en professionel rådgiver og andre ryge-/nikotinstoppere får du redskaber til:

  • at leve livet uden cigaretter/snus, vapes eller andre nikotinprodukter
  • at forblive røg-/nikotinfri
  • at trappe ud af de lægemidler, du bruger til nikotinafvænning
  • at tackle svære situationer
  • at håndtere den akutte trang og svære tanker.

Vi mødes én time hver anden uge. Du kan enten vælge holdet på Amager eller Nørrebro. Kurset finder sted tirsdage i Kvarterhuset på Amager og torsdage i Telehuset på Nørrebro.

For at deltage på holdet skal du være røg-, damp-og nikotinfri, og du skal have deltaget på et af Københavns Kommunes stopforløb. Du er dog velkommen på holdet hvis du fortsat bruger et lægemiddel til nikotinafvænning (fx nikotinplaster, nikotinspray mv.).