Sådan behandler Rygestopindsatsen dine persondata

For at kunne hjælpe dig i dit rygestopforløb har vi brug for en række oplysninger om dig.

For at kunne hjælpe dig i dit rygestopforløb har vi brug for en række oplysninger om dig. Herunder fortæller vi hvad vi gør. Det betyder, at vi indsamler og gør brug af en række oplysninger om dig.

Den ansvarlige for indsamling af dine persondata er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens rygestopindsats, som er en del af Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV, CVR-nr.: 64942212.

Københavns Kommune er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

Spørgsmål og svar om privatlivspolitikken

Vis alle

Hvilke oplysninger behandler vi?

Vi behandler: Cpr-nummer, navn, kontaktoplysninger, at du ryger, hvilket betragtes som en helbredsoplysning samt oplysninger om din tilmelding, fremmøde til kurser og stopstatus

Hvad bruger vi oplysningerne til?

Sundhed- og omsorgsforvaltningens rygestopindsats bruger oplysningerne til at følge dit rygestop. Vi registrerer din tilmelding og undervejs i forløbet registrerer vi dit fremmøde og din stopstatus. Dette gør vi for, at vi kan kontakte dig og tilbyde dig et nyt kursus, hvis du ikke gennemfører kurset. Vi kontakter dig op til 1 år efter din tilmelding med henblik på at give dig et nyt tilbud.

På rygestopkurset udleveres et skema til Stopbasen, som er en nationale database. Via skemaet kan du bidrage til indsamling af data til forskning og opfølgning ved Stoplinien. Det er frivilligt om du vil udfylde skemaet på kurset. Hvis du giver samtykke til dette på kurset, vil dine data i skemaet blive tastet ind i Stopbasens database af en medarbejder i rygestopindsatsen i Sundhed- og omsorgsforvaltningen.  

Hvem modtager og behandler dine person-oplysninger?

Det er kun relevante medarbejdere i rygestopindsatsen i Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, der behandler oplysningerne, og alle medarbejdere har tavshedspligt.

Dine personoplysninger vil blive behandlet af Københavns Kommunes data behandlere. Kommunen har indgået aftaler med disse databehandlerne og fører tilsyn med deres overholdelse af aftalerne efter gældende regler.

Opbevaring af dine personoplysninger

Personoplysninger registreret i Sundhed- og Omsorgsforvaltningens rygestopindsats vil blive opbevaret i op til 1 år fra tilmeldingen til rygestopaktiviteten, så vi har mulighed for at kontakte dig og give dig et nyt rygestoptilbud. Oplysningerne slettes således efter 1 år.

Lovgrundlag

Den kommunale indsats om hjælp til rygestop sker på grundlag af Sundhedslovens § 119 om forebyggende virksomhed, samt Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e for almindelige persondataoplysninger fx telefonnr., og art. 9, stk. 2, litra b. for følsomme personoplysning som fx helbredsoplysning samt Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1 for så vidt angår cpr-nummer.

Dine rettigheder

Vis alle

Om dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandlinger af oplysninger om dig.

Hvis du vil bruge dine rettigheder, skal du kontakte Center for Forebyggelse og Folkesundhed, Afdeling for Folkesundhed i Københavns Kommune, på folkesundhed@suf.kk.dk.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som Københavns Kommune behandler om dig, dog med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen.

Ret til berigtigelse

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv berigtiget. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte, og det tjener det formål oplysningerne er registreret for.

Ret til sletning

Da kommunen er en offentlig myndighed, vil   vi som udgangspunkt først kunne slette oplysninger om dig, når vi ikke længere har pligt til at opbevare oplysningerne jf. bekendtgørelse om journalføring.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til dette, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke. Dog kan kommunen med henblik på at fastlægge retskrav eller gøre disse gældende, eller for at beskytte personlige interesser eller vigtige samfundsinteresser, fortsat behandle dine oplysninger.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Kontaktinformation på databeskyttelsesrådgiveren

Databeskyttelsesrådgiveren i Københavns Kommune hjælper med at besvare spørgsmål om rettigheder, og hvordan Københavns Kommune behandler dine personoplysninger.

Læs om databeskyttelsesrådgiverens rolle på kk.dk

Læs om databeskyttelsesrådgiverens rolle på datatilsynet.dk

Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen. Se kontaktinformation herunder.

Kontakt databeskyttelsesrådgiveren

Datatilsynet

På Datatilsynets hjemmeside kan du finde Datatilsynets vejledning om de rettigheder, du har som registreret. Hvis du er utilfreds med kommunens behandling af oplysninger om dig, kan du klage til Datatilsynet.